Magnelis® beskytter profilerede lette stålelementer mod korrosion, også ved snitflader og huller.
Ubehandlet stål ruster. Dette er ofte den første indvending man hører mod letbyggeri i stål, og det er en berettiget indvending, hvis man kun taler om ubeskyttet stål. Vores profiler anvendes aldrig ubehandlede: de koldformes fra stålbånd med Magnelis®-belægning, en legering af zink, aluminium og magnesium udviklet af den europæiske stålindustri, hvor ArcelorMittal er en af hovedproducenterne.
Denne belægning adskiller sig fra traditionel varmgalvanisering (et lag rent zink) ved sin flerlagede sammensætning: zinken sikrer den grundlæggende katodiske beskyttelse, aluminiummet fortætner laget og forsinker dets nedbrydning, og magnesiummet giver det en sjælden egenskab: selvhelbredelse. Med samme lagtykkelse giver denne kombination en korrosionsbestandighed, der kan være to til tre gange højere end en standard zinkbelægning, ifølge salttågetest udført af stålproducenterne.
Selvhelbredelse er den mest nyttige egenskab på en rigtig byggeplads. Hver gang et profileret stålelement skæres, stanses eller bores – på værkstedet eller on-site – vil den blottede kant teoretisk set igen blive et svagt punkt. Med Magnelis® migrerer magnesiummet i den omkringliggende belægning via en galvanisk effekt og gendanner lokalt beskyttelsen på det blottede område, uden behov for yderligere indgreb eller behandling efter skæring.
I praksis betyder det, at en montør kan bore et fastgørelseshul eller tilskære et profileret stålelement uden at kompromittere den samlede konstruktions holdbarhed – en direkte fordel for tilpasninger på byggepladsen, som ville være umulige at garantere med simpel maling eller en lokal overfladebehandling efter skæring. Dette er en væsentlig forskel i forhold til fabriksmalet eller elektroforzinket stål, hvor enhver on-site reparation forbliver et manuelt arbejde og afhænger af montørens omhu.
Det næste spørgsmål, der ofte stilles, er det om den faktiske levetid. Zink-aluminium-magnesiumbelægninger er designet til at beskytte en konstruktion i hele dens forventede levetid, typisk anslået til over hundrede år for et stålskelet, der er korrekt ventileret og beskyttet mod vandophobning – en størrelsesorden, der er i overensstemmelse med de tilgængelige erfaringer med denne type belægning siden dens introduktion i byggeriet, og langt over levetiden for en simpel overfladebeskyttelse påført efter skæring.
I kombination med et design, der undgår vandophobningspunkter, og korrekt ventilation af vægkonstruktionerne, er denne beskyttelse dimensioneret til ikke at kræve nogen vedligeholdelsesplan for selve stålskelettet – et punkt, der stadig er afgørende for klimaskærmen (facadebeklædning, tætning, vinduer og døre) samt for enhver type bygning, uanset dens bærende konstruktion.
