En enkelt digital model forbinder beregning, produktion og den opfølgningsplan, der anvendes på byggepladsen.
Hvert projekt begynder med opbygningen af en unik digital model, så snart arkitekttegningerne er modtaget. Denne tredimensionale model er ikke blot en visuel gengivelse: det er den eneste sandhedskilde, der uden genindtastning vil tjene til både statiske beregninger og produktion.
På beregningssiden danner modellen grundlag for lastnedføring og beregningsnotater, udarbejdet i overensstemmelse med Eurocodes – familien af europæiske standarder, der regulerer dimensionering af konstruktioner, og især Eurocode 3 del 1-3 for koldformede stålprofiler. Hvert element i stålskelettet er således individuelt verificeret, ikke kun dimensioneret ved analogi med et tidligere projekt, der "holdt".
Når modellen er godkendt af ingeniørkontoret, bliver den ikke tegnet om til produktionen: Filerne til digitalt styret skæring og stansning genereres direkte fra den samme model for at styre vores CNC-maskiner med en præcision på 0,5 mm. Det er denne digitale kontinuitet – én enkelt model, fra beregning til maskine – der eliminerer risikoen for afvigelser mellem det, der er beregnet, og det, der rent faktisk fremstilles.
Denne risiko for afvigelser er ikke teoretisk: I en klassisk proces beregner en ingeniør, en teknisk tegner overfører det til udførelsestegninger, og et værksted fortolker disse tegninger for at indstille sine maskiner. Hver transkription er en kilde til fejl. Ved at fjerne de mellemliggende trin eliminerer den unikke model mekanisk en stor del af de klassiske fejlkilder på en byggeplads – ikke ved at arbejde hurtigere, men ved at arbejde uden genindtastning.
Hver profil kommer ud af maskinen mærket med sin monteringsreference, entydigt knyttet til sit panel og sit beregningsnotat. Montørens plan på byggepladsen er således præcis den samme, der styrede maskinen på værkstedet: Der findes ingen mellemliggende, håndtegnet version, der kunne introducere en transskriptionsfejl mellem ingeniørkontoret og byggepladsen.
Denne tilgang ændrer også forholdet til arkitekterne: En kompleks geometri eller et ikke-standardiseret projekt kræver ikke et fravalg, da den digitale model absorberer kompleksiteten tidligt i processen, under beregningen, snarere end at overføre den til montøren på byggepladsen. Det er ingeniørkontoret og maskinen, der tilpasser sig projektet, ikke omvendt.
